Når man vælger en ny dyne, så kan det være svært at få et retvisende billede af hvordan man vurderer kvaliteten. Først og fremmest skal man bestemme sig for om det skal være en dundyne, eller en fiberdyne. Dun er et bedre fyld til dyner, de giver en bedre levetid, har en bedre kompressionsevne og kan optage mere luft – hvilket skaber ventilation i dynen som gør at du er mindre tilbøjelig til at svede mens du sover (sammen med topmadrassen). Men selv når du har bestemt dig for at vælge en dundyne er udvalget stort, her giver vi dig en tjekliste som gør du er bedre stillet når du skal vælge ny dyne.

 

Se et STORT udvalg af dundyner på Dunogfjer.dk!

 

1. Duntypen

 

Størrelsen på “dun klyngen” er afgørende for hvor luftig og let dun er, det har betydning for dig og din søvn – som tidligere nævnt pga. du får åndbarhed i dynen, samtidig med at du ved større klynger får en højere bæreevne på færre dun (du får en let dyne, som varmer og absorberer fugten du afgiver mens du sover – uden at dynen føles “slatten”). Dun klyngers størrelse kan oftest afgøres ud fra hvilken type fugl de oprinder fra, hvis man skal sætte dem i orden så har Gæs (Gåsedun) de største klynger, dernæst kommer Moskusænder og Ænder har de mindste klynger. Det afspejler sig ofte også på prisen af en dyne, hvor Gåsedunsdyner traditionelt set har haft en højere værdi end dyner med andedun.

 

 

2. Bærevne – Varmen i din dundyne

 

Bæreevne har INTET med kvaliteten af dynen og gøre! Alt for mange steder fremstilles bæreevnen som den vigtigste parameter at kigge på i forhold til kvaliteten af en dyne, dette er dog 100% løgn og latin. Faktum er at bæreevnen ene og alene viser hvor varm en dyne er I Danmark er de fleste soveværelser tempererede med en nogenlunde konstant temperatur (om vinteren er der varme på, mens der i sommermånederne luftes ud). Tidligere blev man nød til at skifte mellem 2 dyner da temperaturen i soveværelset var meget skiftende afhængigt af årstiden, derfor var sommerdyner og vinterdyner meget brugte – dette er ikke længere nødvendigt i langt de fleste tilfælde. Hvilken bæreevne skal du vælge: Temperaturen i soveværelset anbefales til at være mellem 15 og 22 grader, derved skal kroppen bruge mindst mulige ressourcer på at holde sin temperatur stabil – hvis dit soveværelse har denne temperatur, så bør du vælge en dyne med en bæreevne på 10-12 normalt, hvis du fryser voldsomt meget om natten, eller har problemer med at svede meget om natten skal du justerer bæreevnen dertil. Hvis du har en sengepartner skal du vælge en bæreevne 1 tak lavere end ellers for at justere i forhold til den kropsvarme din sengepartner afgiver.

 

 

3. Certifikater du skal holde øje med!

 

Som en sidste hjælp til dig, når du skal vælge den rigtige dyne, så vil det være oplagt at se nærmere på hvilke certifikater de enkelte dyner kan have og hvad disse betyder – dette er en nem og meget vigtig hjælp for dig, til at sikre dig at produktet du køber overholder givne standarder og er bedst mulig for din krop. Der er 3 meget vigtige certifikater i forhold til dundyner:  1. Downafresh Downafresh fortæller dig at hygiejnen i forbindelse med rengøringen af dunene har opfyldt høje standarder, der inkluderer at de vaskes og tørres ved minimum 100 grader. Downafresh er endvidere med til at sikre dig som forbruger at materialerne (dun og fjer) er indsamlet i overenstemmelse med gældende dyrevelfærds krav. Når en dyne har Downafresh certifikatet, så kan du som forbruger vide dig sikker på at dynerne løbende bliver testet af uafhængige laboratorier som sikrer at kvaliteten er som lovet. 2. Nomite Nomite mærket viser at produktet er egnet til husstøvmide-allergikere, for husstøvmide allergikere, så skal produkterne de sover med være af en særlig kvalitet, før det kan lade sig gøre at få en god nats søvn med en dundyne. Nomite sikrer at produktet overholder disse strenge krav og selvom du ikke har husstøvmideallergi bør du alligevel altid vælge et produkt med Nomite godkendelsen. 3. Okoe-tex Oeko-tex certifikatet beskæftiger sig ikke med dun og fjer som de 2 foregående certifikater, her er fokus i stedet på tekstiler – og dermed stoffet dynen er lavet i. Når en dyne har Oeko-tex mærkatet kan du være sikker på den ikke indeholder skadelige stoffer, det er ALTID af højeste vigtighed at vælge Oeko-tex certificerede produkter, og specielt ved dyner som ofte er i langvarig kontakt med din krop. Der findes 2 certifikater fra Oeko-tex, Oeko-tex 100 og Oeko-tex 1000. De fleste dundyner der sælges i Danmark har certifikat 100, mens enkelte har certifikat 1000 som har endnu større krav til kvaliteten af produkterne, med Oeko-tex 1000 er du sikret at overliggeren er hævet yderligere når du køber en ny dundyne og vil have en troværdig sikkerhed på den kvalitet du køber.

 

 

Dundyne – opsummering

 

Nu hvor du har en ide om hvilken type dun du gerne vil have i din dyne, samt du har en ide om hvilken bæreevne du ønsker, så kan du forholdsvist let finde dynen der passer dig og dine behov. Pris skal selvfølgelig tages med i dine overvejelser, men sørg også for at finde et produkt der gør at du sover bedst muligt hver nat. 500 kroner mere for en dyne kan gøre en verden til forskel, og taget i betragtning hvilken indflydelse søvn har på din hverdag er pengene godt lagt ud. Kvaliteten af dunene kan du ofte afgøre ud fra hvor meget vægt en dundyne har sammenlignet med bæreevnen. Desto lettere en dyne er med en bæreevne på eksempelvis 11, desto større klynger vil der være tale om, og for langt de fleste vil dette også resultere i en bedre søvn.