Memory Foam Madras

Først og Fremmest skal vi slå det fast – Memory Foam er fantastisk til at lave madrasser! Når man skifter fra en almindelig boksmadras til en madras lavet i Memory Foam vil man opleve en betragtelig forskel i sin nattesøvn. Men før du nu går ud og køber en af disse madrasser, så bør du vide hvad Memory Foam egentlig er, og om det overhovedet er noget for dig!

Memory Foam eller som det hedder på korrekt dansk Viskoelastisk Skum, er temperaturfølsomt samt modstandsdygtig overfor forandring. Hvis du forestiller dig den klassiske madras lavet af skum, hvor du kan se den hoppe direkte tilbage til dens originale form så snart du fjerner trykket fra madrassen, så vil du med Memory Foam se en langsom reaktion og udvidelse tilbage til normal formatet når du fjerner vægt fra madrassen.

Hvis man skal sætte det op i billedsprog, så kan du forestille dig den normale gammeldags skummadras bekæmpe dig mens du ligger på den – den forsøger således at vende tilbage til dens originale design. Med Memory Foam er det anderledes, her tilpasser madrassen sig specifikt til din krop og dens unikke særtegn. De afgørende faktorer i forhold til følelsen af en Memory Foam madras er: Tæthed, Fasthed og Tykkelsen af skumlaget.

Densitet ved Memory Foam Madras

Uanset om du skal have en Topmadras eller en almindelig Madras, så skal du være opmærksom på hvilken densitet madrassen har, for at du kan vurderer hvor god kvaliteten af memory foam madrassen i realiteten er. Hvis en madras af Memory skum har en densitet på 50 kg/m3 er det lige i underkanten, man bør derfor som forbruger sigte efter at få en Memory foam madras som indeholder en densitet på minimum 55 kg/cm3, ellers vil det være af en kvalitet hvor man ikke udnytter de rigtige muligheder som der er hvis man har en madras af denne type.

Uagtet om du skal have en topmadras eller en almindelig madras så gør ovenstående sig gældende som en huskeregel man bør benytte sig af når man går på jagt online eller i detailhandlen.

Memory Foam Topmadras

Memory Foam topmadrasser er efterhånden ved at være de mest populære topmadrasser på markedet. Der er flere grunde til at de har opnået denne høje popularitet indenfor forholdsvis kort tid, men blandt de mest fremtrædende grunde finder man at de ganske enkelt giver en bedre søvn end traditionelle topmadrasser.

En Memory Foam Topmadras kan være med til at hjælpe dig med at sove bedre, da skummet tilpasser sig din krop og du dermed får en madras der efter noget tid har form der matcher din kropsbygning. Udover at du ved at have en topmadras der matcher din kropsbygning ligger bedre, så vil en memory madras også kunne hjælpe med at sikre, at du ikke ligger meget uroligt om natten. Det er et problem for mange sengepartnere, at den ene part ligger uroligt om natten, men ved at have en madras som passer til kroppen, så vil bevægelserne man laver i løbet af natten også blive minimeret.

Hvordan ved man om en Memory Foam Topmadras er af god eller dårlig kvalitet? Det kan være meget svært at spotte kvaliteten af en madras hvis man ikke ved hvad man skal kigge efter, men ved en Memory Madras er der altså nogle helt afgørende parametre som kan hjælpe dig med at vurdere kvaliteten.

Kvalitetsparametre ved Memory Topmadras:

  • Tykkelsen af Topmadrassen

Tykkelsen af Memory skum topmadrasser er meget svingende, men kan opdeles i intervallerne:

Under 3 cm. Denne topmadras er meget tynd og vil derfor have en begrænset virkning i forhold til forskellen mellem at ligge på madrassen eller have en topmadras som ekstra underlag. I og med tykkelsen er meget lav har du altså en dårlig virkning af memory skummet, og samtidig så virker denne topmadras hård.

4 cm. En Memory Topmadras med en tykkelse omkring de 4 centimeter vil have en mellem hårdhed, og på grund af prisniveauet på denne topmadras er til at overkomme samtidig med at man får en del påvirkning fra Memory fyldet, så er det også blandt de mest populære tykkelser på topmadrasser i dette materiale.

6 cm. Næstefter Memory Foam topmadrasser med de ca. 4 centimeter fyld, så er ca. 6 centimeter den mest sælgende topmadras. Denne har en medium/blød hårdhed og man får en madras som har en rigtig god virkning i forhold til prisen – her kan man udentvivl mærke i løbet af ganske få nætter, at madrassen tilpasser sig kropsbygningen man måtte have.

8 cm. Dette er den tykkeste type af topmadrasser, med hele 8 centimeter memory foam, så er der tale om en blød madras som er ganske fænomenal at sove på. Denne topmadras har dog den ulempe at hvis man er meget mindre end sin sengepartner, så vil man have en tendens til at “rulle over i hullet” hos den anden i løbet af natten, da der ganske enkelt er så meget dybde at give af, at madrassen i særdeleshed tilpasses dens ejermænd.

Forskel på Memory Foam til 500,- og 5000,-?

Nu kan du så spørge dig selv om der egentlig er forskel mellem den Memory Foam madras du kan købe i din lokale detailbutik og dem du kan finde ved nogle af de specialiserede online butikker? – Det kan vi selvfølgelig svare dig på!

Forskellen på madrasserne er tætheden i skummet, der er meget store forskelle i produktionen af Memory Foam og derfor også i den tæthed skummet har i din nye madras. Hvis du køber en Memory Foam madras til 500,- har den med STOR sandsynlighed en meget lav tæthed – du vil derved faktisk ikke få noget der ligner en Memory Foam oplevelse, og kan lige så vel tage en ganske almindelig skummadras til 50,- og spare de resterende 450,-.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>