Når du har besluttet dig for at hoste nytårsfeste og planlægningen står for døren, er der mange forberedelser, der er gode at gøre sig.
De gode cocktails
Det kan være I bliver mange til nytår, og det kan være dyrt at købe drinks ind til alle. Men derfor er det stadig en god ide at få dine gæster til at føle sig velkomne. Lav en lækker velkomstdrink, og se dine gæster lyse op, når de får en farverig og velsmagende drink. Så er festen i gang!
Ingen nytår uden kransekage
Kransekagen er det vigtigste til nytår. Det er en tradition, præcis ligesom torsken og krudtet. Køb den færdigbagt ved bageren eller gå selv i gang i køkkenet med den fine marcipan.
Lej service udefra
En stor fest kræver meget service. Undersøg mulighederne for festudlejning i området og sørg for at bestille lidt ekstra til servering af maden og bestik til at tage fra fadene. Du kan bestille tallerkner til alle måltider og endda sende det tilbage uden at vaske det op! Du slipper både for at købe nyt, og du sparer miljøet for pap- eller plasttallerkner.
Gå i gang med maden i god tid
Der er ikke noget værre end at være stresset hele dagen. Når du har planlagt menuen til nytår, sørg så for at handle i god tid og læg en plan over, hvilke retter, der kan tåle at stå et par dage, og hvilke der skal laves, lige inden det serveres.
Dæk bordet i nytårstema
Det bedste ved nytår er alt pynten. Dæk et flot bord og se gæsterne blive begejstrede over den flotte pynt.