Kategorier
Uncategorized

Gardiner er alfa og omega for et rums atmosfære

Mulighederne er mange, når du skal finde gardiner til dit hjem, og det kan virke som en jungle at finde rundt i de store udvalg af persienner, rullegardiner, lange gardiner og gardiner med specielle funktioner. Alt efter hvilket rum og størrelsen på rummet du skal have nye gardiner i, vil der være stor forskel på det udtryk, som de forskellige gardiner vil være med til at give rummet. Hvis du har en meget stor stue, der ikke udstråler særlig meget hygge, kan gardiner være med til at bløde rummet op og skabe en mere hyggelig atmosfære. Samtidig vil mørklægningsrullegardiner være attraktivt at have i børneværelset, når den lille skal have en lur midt på dagen.    

En gardinfagmand er din redning

Det er ikke altid, at du selv er i stand til at se løsningen på dine problemer. Men du ved, hvordan du gerne vil have, et rum skal se ud, og hvad det skal udstråle. Derfor kan det være en god idé at hyre en professionel gardinfagmand, der har styr på, hvordan gardiner kan skabe den helt rette atmosfære i netop dit hjem. Når du hyrer en professionel gardinfagmand, er du også sikret en erfaren sparringspartner, der har dine ønsker for øje og kan bidrage til at se dit rum med nye øjne. Især hvis du aldrig har forsøgt dig med at udvælge, opmåle og opsætte gardiner, er en gardinfagmand helt sikkert din redning.

Fordele ved at hyre en professionel gardinfagmand

  • De opmåler altid gardinet, så det passer perfekt til netop dit vindue.
  • De hjælper med opsætningen af gardinet.
  • De har øje for, hvilke gardiner der passer bedst ind i dit hjem og kan bidrage med løsninger, du ikke selv havde tænkt på.
  • De vejleder om vedligeholdelse af dine gardiner, så de kan holde i mange år fremadrettet.

Kategorier
Uncategorized

Gode råd, når din virksomhed skal flytte

Få styr på alt det praktiske

Din virksomhed er helst ikke interesseret i alt for store driftsforstyrrelser, når I skal flytte til en anden adresse. I vil gerne have, at alt bare går som smurt – også efter I er flyttet i nye lokaler. Derfor er den en god idé, at der kommer styr på alle de praktiske foranstaltninger, så I ikke ender med at dirigere kunder mod den gamle adresse, eller at I ikke får pakker tilsendt den nye adresse.

Derfor skal I huske følgende:

  • Opdater virksomhedens adresse i CVR-registret.
  • Meld flytning til offentlige og ikke-offentlige instanser så I både sikrer, at pakker bliver leveret rigtigt, at rengøringsfolkene gør rent på den rette lokation osv.

Tilføj den nye adresse online og på dokumenter så som på Google, visitkort, hjemmeside o.a.

Spar tid ved at forberede indretning og nedpakning

I forbindelse med at undgå unødige driftsforstyrrelser inden selve flytningen kan det være en god idé at forberede nedpakningen. Hvis I får en grundig plantegning, kan I forberede indretningen på forhånd og også se, om I skal have alle kontorstole, arkivskabe og skriveborde med. Det er ikke nødvendigt at tage inventar med, som ikke skal anvendes på den nye adresse. Hvis hver medarbejder er forberedt på flytningen i god tid, vil det også være nemmere for dem at forberede sig på flytningen og starte nedpakningen i god tid. På den måde bliver det også nemmere at få etableret de forskellige arbejdsstationer på den nye adresse, når alle er godt forberedte.

Find et flyttefirma der kan hjælpe

Det kan i mange tilfælde betale sig at finde et flyttefirma, der kan hjælpe med erhvervsflytning. Mange flyttefirmaer er erfarne med både at planlægge flytningen og selve udførslen af den. Derfor kan et professionelt flyttefirma være med til at spare virksomheden for både energi ved at tænke over flytningen og tid på selve flytningen. 

Kategorier
Uncategorized

Husk at tjekke din fejlstrømsafbryder!

Siden 2009 har det været lovpligtigt for alle private husstande at have et HFI- eller HPFI-anlæg installeret i huset. Hensigten er at sikre beboere fra at blive ramt af strøm eller brand i huset. For at sikre, at din fejlstrømsafbryder virker, er det også derfor vigtigt at vedligeholde den ved et årligt tjek. Det er ikke noget, du behøver en elinstallatør for, men hvis du er i tvivl, kan du tage kontakt til en elinstallatør tæt på dig.

En fejlstrømsafbryder er i dit hus for at stoppe irregulær brug. Det vil sige, at hvis nogen stikker strikkepinde ind i en stikdåse, kan afbryderen slukke for alt strømmen, så der ikke sker eventuelle uheld. Indbygget i fejlstrømsafbryderen finder du i en lille knap med et ”t” på. Det er anbefalet, at du hvert år trykker på knappen. Strømmen går i hele din lejlighed, men så ved du, at din fejlstrømsafbryder stadig kan gå i gang, hvis der er problemer med strømføringen. Din fejlstrømsafbryder kan dog ikke holde evigt – hvis den er mere end 10 år gammel, er det anbefalet at få den udskiftet. Medmindre du selv er elinstallatør, er du nødt til at få en autoriseret én af slagsen til at gøre det for dig.

Kategorier
Uncategorized

Sådan undgår du statisk elektricitet

Hvad er statisk elektricitet?

Statisk elektricitet er et udtryk, der bruges om elektricitet, som ophobes i en elektrisk ladende genstand og som aflades, når denne genstand berøres. Dog kan statisk elektricitet også forekomme mellem genstande, der ikke er ledende, hvor der sker gnidninger mellem hinanden. Du kender måske til at få stød, når du rører ved et dørhåndtag, eller at det knitrer, når trøjen tages af og på. Om vinteren er sandsynligheden for statisk elektricitet højere grundet den lavere luftfugtighed indendørs.

Sådan forebygger du statisk elektricitet:

  1. Undgå at bruge tøj af uld eller syntetiske materialer.
  2. Brug skyllemiddel, når du vasker tøj. Det forebygger udviklingen af statisk elektricitet.
  3. Brug antistatisk udstyr i hjemmet såsom en antistatisk måtte under kontorstol og skrivebord.
  4. Få antistatisk udstyr på arbejdet. Er der problemer med statisk elektricitet på din arbejdsplads, bør du tage en snak med din leder.
  5. Skru ned for temperaturen. Lavere temperatur øger luftfugtigheden og forebygger statisk elektricitet.
  6. Hold huden fugtig ved at bruge ansigtscreme. Tør hud øger risikoen for statisk opladning.
  7. Løft fødderne, når du går, så gnidninger mellem gulv og fødder mindsker risikoen for opladning.
Kategorier
Uncategorized

Konfirmationskjole trends i 2021

At blive konfirmeret er en stor begivenhed for mange unge mennesker i Danmark. Det markerer indtrædelsen i de voksnes rækker og bliver fejret med en stor fest for alle konfirmandens venner og familie foruden den formelle ceremoni i kirken selvfølgelig. Det der vægter højest for mange piger, der skal konfirmeres, er helt bestemt konfirmationskjolen. Men det kan være svært at finde ud af, hvilken kjole der er den helt rigtige. Kjolen der både afspejler de største trends, får konfirmanden til at stråle samtidig med at den er behagelig at have på. Derfor har vi i dette blogindlæg samlet de tre største konfirmationskjole trends i 2021, som kan hjælpe den vordende konfirmand på vej til at vælge den helt rigtige konfirmationskjole.

Boheme-looket symboliserer idyl  

En konfirmationskjole, der afspejler boheme-looket, har referencer til især landlig idyl. Men overordnet set er boheme-looket meget afslappet, hvilket kommer til udtryk ved brug af lag-på-lag, flæser og broderede blonder. Boheme forbindes også med romantik og rene linjer. Derfor er boheme-looket også nemt at udtrykke i en konfirmationskjole, der oftest er ren hvid eller cremehvid farve og meget simple i sit udtryk.

Volumenkjoler til konfirmanden

I den modsatte afdeling af boheme-looket findes volumenkjoler, hvor der er fuldt skrald på store ærmer og fylde i kjolen. En konfirmationskjole med volumen er meget behagelig at have på, da kjolen ikke er figursyet som så. Desuden er volumen med til at skabe blikfang på detaljer på bl.a. ærmer, der ofte er kombineret med bånd, broderier eller flæser.

Længde på skørtet er in  

I det generelle modebillede er lange kjoler eller mellemlange kjoler blevet meget in, hvilket konfirmationskjole tendensen også afspejler. De længere konfirmationskjoler bliver især prydet af flæsesektioner, der skaber både spil og blikfang i kjolen.

Tendenserne fra 2020 er fortsat i 2021

Udover de tre ovenstående tendenser ses det også, at konfirmationskjolerne der var på mode i 2020 stadig hitter i 2021. Derfor er der også gode muligheder for at finde en brugt konfirmationskjole, der stadig afspejler tidens tendenser. Og når det så er sagt, er der jo ingen, der siger, at konfirmationskjolen skal afspejle nutidens trends. Hvis man køber sin konfirmationskjole i en specialbutik, er det ofte muligt at få foretaget justeringer ved sin kjole, så den fremstår helt unik og lige efter konfirmandens ønske. Konfirmationskjole tendensen i 2021 er dog også så åben, at det er meget velset at sætte sit eget præg på looket ved enten at tilføre sneakers til looket eller en høj hæl, hvis looket skal piftes ekstra op.  

Kategorier
Uncategorized

Sådan fikser du en tilstoppet kloak

De fleste har prøvet at stå med en tilstoppet kloak. Det kan være en ret ubehagelig oplevelse, og det er noget man normalt gerne vil undgå for enhver pris. Skulle det alligevel ske, at du kommer ud for det, er der nogle ting, du kan gøre, før du ringer til kloakmesteren. Her kan du få nogle gode råd til, hvordan du selv kan forsøge at afhjælpe en tilstoppet kloak, hvis uheldet er ude.

Gode råde til at lave en stoppet kloak

Der er flere ting, du kan prøve at gøre, inden du ringer efter professionel hjælp, hvis din kloak er helt tilstoppet. Det kan både være på badeværelset, i din køkkenvask eller i afløbet i brusekabinen. Her får du nogle tips og tricks til dette. Du kan for eksempel gøre følgende:

  • Svupperen er din bedste ven, hvis det er toilettet, den er gal med. Med et par svup med den i toilettet, burde papiret løsne sig, så du igen kan skylle ud.
  • I køkkenvasken eller badeværelsesvasken kan du i stedet forsøge at løsne skidtet ved at hælde kogende vand og opvaskemiddel ned i afløbet.
  • I bruserens afløb bør du skrue risten af og rense filteret for hår og shampoorester. Det burde gøre det effektivt igen.

Hvis ingen af disse tricks virker, bør du ty til en professionel kloakmester, der kan løse problemet.

Vedligehold kloakken

For at undgå en tilstoppet kloak, kan du med fordel være opmærksom på, hvad du skyller ud i dine afløb indenfor. Undgå blandt andet at smide vatrondeller, vatpinde og lignende i afløbene. Derudover kan du forebygge tilstoppede afløb i husets vaske ved ugentligt at hælde kogende vand og eventuelt opvaskemiddel i dem. Det burde holde dem fra at blive stoppede.

Kategorier
Uncategorized

Hvad er en brolægger?

En brolægger er en længere erhvervsuddannelse, som giver dig mulighed for at videreuddanne dig til f.eks. bygningskonstruktør eller landmålingstekniker. Selve brolæggeruddannelsen er et 4-årigt forløb, hvor du både får skolepraktik og anden erfaring, fordi jobbet som brolægger er meget fysisk hårdt. Som brolægger får du ansvaret for belægning af fortov, asfaltering af veje og indlægning af nye kloakrør. Du er kort sagt med til at vedligeholde samfundets infrastruktur, og det kræver utrolig meget vedligeholdelse, fordi vi har meget af det på trods af vores størrelse.

Det betyder, at der også findes brolæggere i alle dele af Danmark – der sker brolægning i Hvide Sande, der sker brolægning i København, på Bornholm og på Fyn. Ellers hvis man skulle sige det kort: Der er brolæggere alle steder i Danmark. Det er derfor et meget respekteret erhverv, selvom ikke alle anerkender det. Men hvis du nogensinde har lagt mærke til særlige huller på din daglige rute til arbejde, som senere er blevet fyldt op, kan du takke brolæggerne for det. Selvom det kan være irriterende med midlertidige afspærringer, gavner det alle danske borgere, at vores infrastruktur bliver løbende vedligeholdt. Det skaber sikkerhed for samfundet. Brolæggerne har derfor meget at se til.

Kategorier
Uncategorized

Transport til fodboldturen

Når fodboldholdet skal på tur

Der er næsten intet federe for et fodboldhold end når den står på fodboldtur til udlandet. At opleve rejsen, seværdighederne og selvfølgelig kampen i fællesskab med sit hold er en unik og uforglemmelig oplevelse – en oplevelse der også kræver det rette transportmiddel.

Mange muligheder inden for transportmidler

Der er, naturligvis, mange muligheder når det kommer til transport til fodboldtur. Det hurtigste er at tage flyet, men dette er også den dyreste mulighed. Og eftersom, at en fodboldtur godt kan gå hen og have flere udgifter end bare transport og overnatning, er det værd at overveje, om ikke bus eller tog er en bedre løsning.

Bus til sightseeing og den gode stemning

Hvis valget så står i mellem tog eller bus, er der faktisk hurtigt synlige fordele ved at vælge bussen. Hvis du lejer en bus forstyrrer du ikke andre rejsende på turen, og I kan dermed dyrke den gode stemning som utvivlsomt vil opstå. Derudover vil man kunne bruge bussen til sightseeing når kampen(e) ikke spilles – fodboldture handler trods alt om lidt mere end bare fodbold. Undersøg dine muligheder for leje af bus i København, så jeres fodboldtur kan blive planlagt.

Kategorier
Uncategorized

4 trin til en perfekt indkørsel

Skal der laves en ny indkørsel, så kommer vi her med fire hurtige trin til at opnå din drømmeindkørsel. 

1. Vælg de rigtige fliser

Det er vigtigt, at du tænker over, hvilke fliser der skal lægges. Du kan bruge belægningssten eller betonfliser. Jo større fliser, des større risiko er der for, at flisen knækker, da den udsættes for mere vægt. Det anbefales at bruge fliser på minimum 6 cm i tykkelse uanset typen.

2. Grav ud og opbyg underlaget

Der skal graves 34 cm + flisens tykkelse ned.  Underlaget opbygges således: vasket sand (19 cm), stabilgrus (12 cm), afretningssand (3 cm). Husk at lægge dræn ind til regnvand.

3. Belægningsmønster og belægning

At afhængig af flisernes form, kan man lægge dem i forskellige mønstre. Man arbejder typisk med tre typer: vinkelforbandt, blokforbandt og løberforbandt. Under en belægning skal fliserne trykkes godt ned med en stamper gentagne gange. Afrund belægningen med fugesand, som fejes ned mellem fliserne.

4. Kantsikring

Sørg for at fliserne ikke skrider ud, ved at kantsikre din indkørsel. Det kan du gøre ved at støbe en sten fast på højkant, så den flugter med indkørslen.

Kategorier
Uncategorized

Gode grunde til at male loftet hvidt

Få et helt nyt rum

Trænger du til, at der skal ske noget nyt i hjemmet, så kan en klat maling gøre underværker – især, hvis loftet friskes op med en gang hvid maling. Du kan male loftet hvidt selv eller benytte et professionelt malerfirma.

3 fordele ved et hvidt loft

  • Rummet synes mere lyst
  • Rummet virker større
  • Den hvide farve gør rummet nemmere at indrette. Det betyder bl.a., at det bliver nemmere at bruge andre farver i rummet, som ikke forstyrres af farven på loftet.

Få professionel hjælp til dit hvide loft

At male et loft kan måske synes som en udfordring og hård opgave. Benyt dit lokale malerfirma til at løfte opgaven for dig, så du kan få et stilrent og nyt rum. Malerfirmaet vil kunne vejlede i, hvilken maling der er den rigtige, så du opnår det bedst mulige resultat. Den rette maling kan nemlig forbedre lysindfald, og er du ikke så meget til hvid, er der også andre lyse farver, som har de samme fordele som hvid. 

Hvis du gør det selv

Hvis du vil spare lidt penge på et malerfirma, og hellere vil male selv, er det vigtigt, du gør loftet rent først, så malingen sætter sig bedre. Husk ekstra lag maling, hvis loftet er meget mørkt.