Kategorier
Uncategorized

Derfor skal du have en bideskinne

Selvom det ikke er det, de fleste taler højt om, er det faktisk ganske almindeligt at skulle sove med en bideskinne. Et behov for bideskinne kan skyldes flere forskellige grunde, hvor skinnen bruges til at skulle beskytte dine tænder.

Den hyppigste årsag til at skulle bruge bideskinne er, hvis man skærer tænder om natten. Udover at forringe nattesøvnen og give spændingshovedpiner, så er tænderskæren også enormt slidsomt for tænderne. Hos nogle, der har skåret meget tænder over lang tid, kan man se, at tænderne med tiden bliver helt kantede de steder, hvor emaljen slides af. Dette er dybt problematisk, da emaljen er det, der skal beskytte dine tænder mod at udvikle huller. Og netop her kommer bideskinner ind i billedet.

Hvad er en bideskinne?

En bideskinne er en lille og diskret skinne, der som regel er gennemsigtig, og som der altid er speciallavet efter dit tandaftryk, så den passer, som den skal. Bideskinnen laves af et stykke hårdt EVA-plastik eller andet lignende materiale.

Udover at fungere som beskyttelse af dine tænder, virker bideskinnen også afslappende for dine spændinger i kæberne, da den skaber mellemrum mellem dine tænder. Mellemrummet er nemlig med til at modvirke disse spændinger, når tænderne presses sammen.

Hvordan bruger man en bideskinne?

Når først du har fået taget dit aftryk hos tandlægen, og bideskinnen er blevet lavet, er der ikke meget, du selv skal gøre. Det er nemlig ganske simpelt at bruge en bideskinne. Du tager den på om aftenen, inden du går i seng, og af igen om morgenen, når du står op. Husk at skyl og tør bideskinnen godt af efter brug, og børst den evt. let med din tandbørste, så den holdes ren og i fin stand.