Kategorier
Uncategorized

Få hjælp til tandlægeskræk

Omtrent 15 % af alle danskere lider af tandlægeskræk, hvilket kan fylde meget i perioden op til et tandlægebesøg. Det er meget individuelt i hvor høj grad, man lider af denne frygt, men det kan typisk være alt lige fra en mild nervøsitet til en decideret frygt for tandlægestolen og tandlægen. Dette kan resultere i, at du ikke kommer afsted til tandlæge, hvilket kan medføre, at vedligeholdelsen af både tænder og tandkød ikke finder sted, hvorved dine tænder kan blive ødelagt.

Hvordan kan tandlægeskrækken behandles?

Det er i alles interesse, at du har en god oplevelse med dit tandlægebesøg, hvorfor det er vigtigt, at du fortæller om din tandlægeskræk og er åben omkring, hvad det er, du er nervøs for. Herved kan din tandlæge og dig have en åben dialog omkring, hvordan du oplever tandlægebesøget, hvilket giver tandlægen mulighed for at tilpasse den pågældende behandling til dine behov.

Hvad kan du selv gøre?

Af det efterfølgende fremgår 7 gode råd, der evt. kan afhjælpe din tandlægeskræk:

  1. Erkend din angst. Det er intet at skamme sig over, da det er noget, tandlægerne er villige til at hjælpe med.
  2. Stil krav til tandlægen. Du kan lave aftaler i forhold til behandlingen, så I på forhånd har forventningsafstemt.
  3. Mød op veludhvilet. Derfor skal du vælge den tid, der passer dig bedst.
  4. Sig fra, hvis du oplever smerte. Husk, at du er den eneste, der ved, hvornår noget er smerteligt for dig.
  5. Spørg ind til, om der er mulighed for lokalbedøvelse eller lattergas, hvis du føler, du har brug for det.
  6. Spørg tandlægen, om du må låne et håndspejl, så du kan følge med i behandlingen.
  7. Opbyg gode vaner i forhold til tandlægebesøget ved at gå hyppigt til tandlæge – helst hver 3. eller 4. måned.

Vælg den rette tandlæge

Hvis du ønsker en tandlæge, der er særlig dygtig til at have patienter, der lider af tandlægeskræk Tandlægerne Venge, som er en tandlæge i rødovre.