En campingvogn er frihed på to hjul
Ja, eller nogle gange fire hjul alt efter størrelsen på campingvognen. Men fakta er, at når du først har en campingvogn, er du fri til at køre hvorhen, du vil, og du har alt, hvad du skal bruge – både bad, køkken og soveværelse hægtet bag på din bil. Du behøver næsten ikke planlægge din ferie eller forlænget weekend. Hvis vejret er godt, kan du bare køre afsted med din campingvogn og se, hvor du ender. Dét er altså frihed på to hjul!
6 gode råd til køb af campingvogn:
- Kend dit budget så du undgår at forelske dig i en campingvogn, du ikke har råd til. Hvis du ikke er realistisk med, hvad du reelt har råd til at købe og dermed have af campingvogn, risikerer du at forpurre din egen drøm om campingferie.
- Kend dit behov både i forhold til hvad vognen skal indeholde i forhold til sovepladser eksempelvis men også i forhold til, om campingvognen skal stå fast på en campingplads eller skal bruges som en rejsevogn.
- Overvej om du vil købe en ny eller en brugt campingvogn. Der er selvsagt en åbenlys besparelse at hente ved at købe en brugt campingvogn, men der er også risiko for udgifter til reparationer, og du vil muligvis ikke være dækket af garanti.
- Se og prøvekør campingvognen inden køb, det vil både give en god fornemmelse af rummene, standen på vognen og også give dig en føling med om vognen er stabil under kørsel.
- Overvej hvor campingvognen skal stå, når du ikke bruger den. Skal den stå i din carport, i en tildækket lagerhal eller måske anvendes som fastligger campingvogn i vinterhalvåret.
- Tjek op på forsikring i forhold til hvordan du er dækket som ny ejer af vognen og vognen dækket i sig selv, inden du suser afsted med den bag på bilen ned gennem Europa.