Kategorier
Uncategorized

Hvad er et botilbud?

Et botilbud – hvad er det?

Hvis du er på udkig efter et botilbud for unge, så kan du her blive klogere på konceptet. Som navnet indikerer, dækker betegnelsen botilbud over et sted, som huser unge mennesker, der kæmper med udfordringer i det daglige. Botilbud for unge henvender sig til personer i alderen 16-30 år, som af forskellige årsager har behov for ekstra støtte.

Faciliteterne varierer naturligvis fra bosted til bosted, men helt overordnet tilbyder de fleste steder både enkeltværelser og selvstændige lejligheder med eget køkken og bad. Om du skal bo i et værelse eller en lejlighed afhænger af din personlige situation. Hvis du er meget udfordret, vil du få tildelt et værelse, mens lejligheden kommer på tale, hvis du allerede nu er meget selvstændig.

Hvad kan botilbuddet hjælpe dig med?

Et botilbud for unge giver en unik mulighed for at udvikle sig inden for trygge og stabile rammer. Du vil som beboer få støtte, hjælp og vejledning af professionelle mennesker, så du kan komme godt ind i voksenlivet. Du vil desuden være omgivet at ligesindede personer, som måske døjer med nogle af de samme problematikker som dig.

Botilbuddet tilbyder dermed en mulighed for at danne nære relationer og modtage træning i at klare sig selv. Det er en rolig indføring i det selvstændige liv i den virkelige verden. Nogle beboere tilbringer en kortere periode på bostedet, mens andre har behov for flere år. Der er også nogle beboere, som rykker ind på bostedet med henblik på at blive der. Det kommer helt an på det enkelte menneskes behov, ønsker, ambitioner og problematikker.

Nogle botilbud tager også, som supplement til det daglige program, på årlige rejser og udflugter, hvor alle beboerne er med. Det giver både lærerige erfaringer med i bagagen og tiltrængte adspredelser i hverdagen.