Kategorier
Uncategorized

Hvad laver en glarmester?

Erhvervsuddannelser har længe været eftertragtet at promovere yderligere blandt politikerne, fordi der er færre, som ender med at tage en uddannelse inden for fagene. Det er selvfølgelig et stort problem, men problemet er måske mere, at diskursen vedr. erhvervsuddannelser er baseret på formodninger og stereotyper. Det leder til en ikke-konstruktiv diskussion af, hvorvidt man faktisk skulle tage en erhvervsuddannelse, når forventningen i stedet er at gå på en videregående uddannelse. Derfor giver vi dig klar oplysning om fagene – vi starter med at fortælle om glarmester-uddannelsen og det daglige erhverv.

Praktisk uddannelse inden for glas

Glarmesteren er et ældre erhverv, som omhandler alt vedr. glas og glasarbejde. En glarmester sørger for at polere, montere og afrette glasset, så det passer til det enkelte vinduesparti. De tager en flerårig uddannelse, hvor de lærer alt om glasarbejde og materialet. Det betyder, at de ikke kun ved, hvordan man sætter glas i, men hvordan man laver glas og giver det de rette forhold under brug. Det er værdifuld viden, som du kan spørge din glarmester om, hvis du er i tvivl. Kravene til at komme ind på en glarmesteruddannelse er nede på et minimum – Så længe du har haft 9 års skolegang og er bestået, kan du komme ind på glarmesteruddannelsen.

Hvor meget tjener en glarmester?

Hvor meget du tjener som glarmester, er afhængig af din erfaring og ansættelsesforhold. Generelt er der lavet et gennemsnit på alle nyuddannede, som starter med at tjene godt 29.000kr. som startløn. Så er der også den ekstra løn, som en glarmester tjener under sin elevtid. I modsætning til universitetsuddannelser vil dine første spæde skridt i den praktiske erfaring være betalt. Du kan derfor leve godt allerede fra en tidlig alder af. Er du interesseret at høre, vil vi anbefale dig at kontakte din lokale uddannelsesvejleder. De kan fortælle dig mere om, hvordan man bliver glarmester, og om det er det rette for dig.