Kategorier
Uncategorized

Hvor længe holder et stråtag?

Når det kommer til holdbarheden af stråtaget, skal du ikke betvivle, for det kan fuldt ud måle sig med holdbarheden på andre tagmaterialer. Holdbarheden kan selvfølgelig variere, men generelt set estimerer man, at et stråtag mindst kan holde 30 år. Dog er der flere faktorer, der spiller ind på holdbarheden, hvilke du kan læse nærmere om i denne artikel.

Vind

Et stråtag bliver i høj grad påvirket af vind og vejr. Vind kan være med til at udføre erosion, hvorfor stærke storme kan forårsage skader på taget. Derfor vil læ også have en bevarende effekt, men det er en balancegang, eftersom for meget læ kan give grobund for svamp og mos, hvis taget aldrig får lov til at tørre.

Sol

Solen har også en effekt på stråtaget, hvilket kommer til udtryk i, at sydvendte tagoverflader bliver nedbrudt af solens ultraviolette stråler gennem årene.

Hældning

Hældningen på taget er også af stor betydning, eftersom jo stejlere, at taget er, jo længere vil levetiden også være. Derfor bør taget mindst hælde 45 grader. Herudover skal det også nævnes, at de enkelte bind ikke må være mere end 18 grader mindre end hældningen på tagkonstruktionen.

Valg af materialer

Det er op til tækkemanden at finde rør af den rigtige styrke, længde og form til det pågældende tag. At benytte de helt rette materialer skal sikre, at det færdig tag har en tilstrækkelig holdbarhed med en behørig tykkelse samt ensartet overflade, så slidtagen af taget kan ske jævnt.