Kategorier
Uncategorized

Miljøbehandling af biler

Er bilen blevet for gammel, og kan den bare ikke køre mere, så kan det være, det er på tide at skrotte den. Som ejer af bilen, er det dit ansvar at sørge for, at bilen ikke er til skade for miljø og mennesker, når du skiller dig af med den. Hvis det er dig, der er den sidst registrerede ejer af bilen, er det også dit ansvar selvom bilen er solgt, hvis ikke den nye ejer af bilen, får den omregistreret.

Det kan derfor betale sig at sørge for, at der er styr på bilens sidste rejse. Biler indeholder nemlig nogle dele, der kan skade miljøet, hvis ikke de sorteres og genanvendes korrekt, og det er vigtigt, som bilejer, at du har styr på sagerne.

Hvad er miljøbehandling af biler?

Miljøbehandling af biler foregår typisk hos et genvindingsfirma. Her kan du indlevere din bil, når den ikke kan køre mere, og så tager de sig af, at skille de genanvendelige dele fra de miljøskadelige dele, inden resterne af bilen skrottes.

Et genvindingsfirma skal være godkendt til at behandle og fjerne de skadelige dele af bilen, og denne godkendelse hedder ISO 14001 certificering. De dele, som fjernes under miljøbehandlingen, er typisk motorolie, gearolie, bremsevæske, kølervæske, brændstof, AdBlue, airbag, batteri, radio, dæk, navigationsudstyr og andre ting eller væsker, der kan skade miljøet. Når genvindingsfirmaet er færdige med at fjerne og sortere delene på bilen, vil de have sparret miljøet for skadelige væsker og stoffer, samt genanvendt de dele, der kan genbruges eller omsmeltes, så de får en længere levetid, som dermed også er med til at spare miljøet for yderligere belastning. Det er dermed den mest bæredygtige løsning, frem for at skrotte bilen, som den er.

Du vinder også på at bruge et genvindingsfirma

Når bilen er gennemgået miljøbehandlingsprocessen, skal karosseriet også sorteres i forskellige dele. Der er tre hovedfraktioner, som er: metal (ikke-magnetisk), jern (magnetisk) og ikke-metal (plast, gummi og mere).

Når du sender din bil til miljøbehandling hos et genvindingsfirma, får du også noget ud af det. Du kan nemlig få en skrotningspræmie på op til 2.200 kroner, for at indlevere din gamle bil til skrot. Bilen skal blot være en personbil, veje under 3500 kg. Og være afmeldt efter 30. juni 2000.