Hvorfor er jordvarme en smart energikilde?
Det smarte ved jordvarme er, at man udnytter den varme, som naturligt lagres i jorden. Faktisk producerer jordvarme 4-5 gange så meget energi, som det forbruger, hvilket gør det til en miljøvenlig energikilde.
Vertikal og horisontal jordvarme – hvad er forskellen?
Forskellen på horisontal og vertikal jordvarme, også kaldt lodret og vandret jordvarme, er måden hvorpå jordvarmeslangen ligger placeret under jorden. Vertikal jordvarme er en god løsning, hvis man ikke vil grave hele haven op for at etablere et jordvarmesystem. Jordvarmeslangerne graves typisk en meter ned og ligger vandret, når der er tale om horisontal jordvarme, og hvis det er vertikal jordvarme, bores varmeslangen lodret ned i jorden med en dybde på 100 meter.
Hvad koster jordvarme?
Prisen for jordvarme afhænger af størrelsen på din bolig, forholdene på grunden og hvor meget, der er behov for at varme op.
I 2020 koster jordvarme mellem 100.000-200.000, hvis der tages udgangspunkt i et parcelhus på minimum 130 m2. Beregninger peger på, at man kan spare op til 50-60% på sin varmeregning, hvis man skifter fra fjernvarme, oliefyr eller naturgas.
Det er muligt at få tilskud til jordvarme uanset, om du får lagt jordvarme i Herning, Faaborg eller Næstved.