Rygsøjlen består af ryghvirvler, der kan bevæge sig i forhold til hinanden. På brysthvirvlerne sidder ribben, hvor bækkenringen sidder i forlængelse af korsbenet til siderne med hoftekam og ledskål til hofteleddet. Hver hvirvel består af et hvirvellegme fortil samt en hvirvelbue bagtal. Mellem hvirvellegmerne ligger brusskiver, der er opbygget af en ydre ring og en kerne, der i ens barndom er geleagtig, men med tiden bliver arvævsagtig hos de fleste.
I hals- og brysthvirvelsøjlen er anatomien dybest set den samme, selvom der dog er nogle størrelsesforskelle mellem de forskellige dele i forhold til lænden.
Det er muskler, der fremkalder og finjusterer bevægelserne, som ledbånd mellem tappe er med til at kontrollere. Herudover er der et fint netværk af små centrale muskler, der finjusterer hvirvelsøjlens bevægelser, hvorimod de større rygmuskler tager sig af de grovere bevægelser.
Diskus
To ryghvirvler danner fortil led med hinanden vha. en mellemliggende båndskive, der kaldes en diskus. Diskussen består af en fugtig, stødabsorberende og fleksibel kerne, der er omgivet af en fast og hård bindevævsring. Diskus har til formål at fungere som støddæmper og muliggør bøje- og drejebevægelser i rygsøjlen.
Rygmarven / nervetråde
Rygmarven er den del af det centrale nervesystem, der ligger i hvirvelkanalen. Rygmarven strækker sig fra hjernestammen ned til øverste del af lænderyggen, hvorfra den fortsætter ned i et nervebundt, der strækker sig til korsbenet. Mellem hvirvlerne findes der på hver side små kanaler, hvor nerverødderne passerer ud i hele kroppen, herunder både arme og ben. Rygmarvskanalen er et par centimeter i diameter, mens nerverødderne ligger inde i durasækken, der er beskyttet af væske.
Hvorfor får man låsninger?
Under dagligdagens bevægelser bruger vi rygsøjlens led, og hvis man ikke bruger sin rygsøjle korrekt, bliver leddene fejlbelastet. Dette får leddene til at stivne op. Eksempelvis kan der være tale om, at man sidder foran computeren og falder sammen, hvilket vil føre til en følelse af, at man er stivnet op. Hvis man gør dette gentagende gange uden at blive rettet helt op igen, vil det føre til at leddet bliver låst. Derfor kan man ende ud med at gå rundt med låsninger i rygsøjlen uden at være klar over det. Dette påvirker nerverne, giver muskelspændinger og nedsætter andre kropsfunktioner. Bl.a. kan dette føre til slidgigt, da leddene i rygsøjlen ikke bevæger sig frit, og brusken får derfor ikke den næring, den har brug for. Hvis du oplever, at du har låsninger i ryggen, kan du derfor med stor fordel opsøge hjælp hos en kiropraktor, der er ekspert i rygsøjlens opbygning.