Kategorier
Uncategorized

Sådan lapper du selv din cykel

Spar tid og penge ved at lappe din cykel selv
Du kender det sikkert, hvis du har en cykel. Du kommer cyklende, og pludselig hører du en mærkelig lyd. Det er lyden af din cykel, som netop er punkteret. Eller måske kender du det, at du har planlagt at tage cyklen til arbejde eller til studie og opdager, at for- eller baghjulet er punkteret. Uanset situationen er det altid ubelejligt, når din cykel punkterer. Men kan du selv finde ud af at lappe din cykel, sparer du penge og slipper samtidig for at trække din punkterede cykel til dit nærmeste cykelværksted. Faktisk er det ganske nemt at lære at lappe sin egen cykel, og efter lidt øvelse kan du gøre det på mindre end et kvarter. Proceduren er den samme, uanset om du skal lappe dit for- eller bagdæk. Det eneste du behøver er to eller tre dækjern, et lappekit bestående af dæklim, lapper og sandpapir og eventuelt nogle arbejdshandsker. Alt dette kan købes i et cykelværksted.


Sådan lapper du din cykel trin for trin

  • Først skrues ventilen på dækket af – her er det vigtigt at huske den lille skrue inderst ved dækket.
  • Dernæst bruges dækjernene: det ene klemmes ind mellem fælg og gummihjul, så det kan vippes og låses fast på én af hjulets eger. Det samme gøres med andet dækjern, blot 15 centimeter fra det første dækjern. Nu skulle du gerne kunne løsne dækket ved at føre dækjernene langs dækket.
  • Slangen kan trækkes ud, når dækket er løsnet i den ene side.
  • Hullet i slangen kan identificeres enten ved at tage slangen op til ansigtet og mærke den luft, som pustes ud af dækket. Alternativt kan slangen puttes i en balje med vand. Hullet er der, hvor boblerne kommer op.
  • Der puttes lim ved hullet, som skal tørre i 2-5 minutter, før lappen sættes på og masseres god ind i dækket.
  • Undersøg forsigtigt med fingrene om der stadig sidder noget skarpt inde i dækket.
  • Herefter sættes slangen på igen. Her er det en fordel at pumpe lidt luft i slangen, så den bliver nemmere at få på.
  • Efter slangen skal dækket på. Her startes med ventilen, som skal klemmes ind mellem de to fælge. Dette gøres hele vejen rundt til dækket er på plads.

Til sidst pumpes dækket op