Hvis fugerne på dit badeværelse er blevet porøse, kan det godt være et tegn på, at det er tid til en udskiftning er fugerne. Denne artikel vil gå i dybden med, hvordan du selv kan skifte fugerne på dit badeværelse.
Hvordan forløber processen?
- Skær den gamle fuge væk
Det første skridt i processen er at skære den gamle fuge væk. Dette kan du gøre med en hobbykniv, der kan indstilles, så du sikrer, at du ikke kommer til at skære for dybt. Hvis du kommer til at skære for dybt, kan du skære ned i en vådrumsmembran, der findes under mange fliser, hvilket du skal passe meget på med.
Rens godt efter for fugerester til sidst.
- Dæk området med malertape
Når du har fjernet den gamle fuge, skal du være klar til den nye fuge ved at afdække begge sider af den fuge, der skal have ny silikone. Det er afgørende, at malertapen dækker omgivelserne godt, eftersom det meste af den nye fuge vil blive fjernet, når du fjerner malertapen.
- Fyld bunden af samlingen ud
Til at fylde bunden af samlingen ud skal du bruge en silikonepatron og en sprøjtepistol. Du udfylder fugen ved at sprøjte en tynd stribe af vådrumssilikone ned i bunden af samlingen.
- Skær fugepatronen til for at opnå den rette størrelse
Næste trin i processen er at skære fugepatronen til, så tykkelsen passer til fugen. Det er vigtigt, at denne er præcis, hvilket giver det bedste resultat muligt.
- Fug i en glidende bevægelse
Fugningen skal foregå meget omhyggeligt. Du skal så vidt muligt undgå at lave nogle ryk, der kan medføre, at der opstår bump i fugen.
- Glat fugen ud med fugeklods, der er dyppet i sulfo
Du skal herefter glatte den nye fuge ud, hvilket du gør ved at dyppe en fugeklods i sulfo. Sulfoen sikrer, at klodsen ikke hænger fast i silikonen, når du udglatter fugen.
- Gå først i bad, når fugen har fået tid til at hærde
Hvor lang tid du skal vente med at gå i bad, vil stå på fugepatronen, du har brugt.