Fejr nytåret med fyrværkeri
Champagne, sjove nytårshatte og kransekage. Når klokken slår midnat, hopper vi ind i et nyt år med masser af forhåbninger. Mange vælger at fejre denne begivenhed med nytårsfyrværkeri, men det er ikke altid ufarligt at sætte ild til de farverige genstande. Med disse gode råd kan du både få en festlig og sikker aften:
- Vælg kun godkendt nytårsfyrværkeri. Hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri kan nemlig springe uhensigtsmæssigt og være enormt farligt.
- Sikkerhed først! Når du fyrer af, bør du have sikkerhedsbriller på og holde en god afstand til nytårsfyrværkeriet. Hold aldrig fyrværkeri i hånden!
- Gå ikke tilbage til en fuser. Du har betalt for nytårsfyrværkeriet, og det kan derfor være frustrende, hvis det ikke virker. En fuser kan dog sagtens springe, så hold altid afstand og gå aldrig tilbage.
Man hører mange skrækhistorier om ulykker på nytårsaften, men disse kan let undgås med disse råd. Så kan du skyde det nye år ind i sikkerhed.
Sådan undgår du ulovligt nytårsfyrværkeri
Oftest kan man få anderledes raketter og mere omfattende fyrværkeri ulovligt – måske er det endda billigere? I alle tilfælde kan det dog ikke betale sig at købe nytårsfyrværkeri ulovligt. Man ved nemlig aldrig, hvad man får, og ens sikkerhed er dermed ikke i behold under affyring. Man bør heller ikke forsøge at producere sit eget fyrværkeri eller ændre på noget godkendt nytårsfyrværkeri. Dette kan resultere i utilregnelige eksplosioner, der kan volde stor skade. Sørg derfor altid for at købe fyrværkeri som er lovligt og kvalitetsgodkendt med et CE-mærke.
Kontakt en autoriseret dansk forhandler
Skal du fyre af til nytår, anbefales det, at du køber dit fyrværkeri ved en dansk forhandler, der har erfaring inden for området. På denne måde er du sikker på at få fat i nytårsfyrværkeri, der både er lovligt og i allerhøjeste kvalitet. Dette giver dig nemlig de bedste forudsætninger for et sjovt og farverigt nytår.