Kategorier
Uncategorized

Skal du ringe til en blikkenslager?

At skulle have fat i den rette fagmand inden for bestemte håndværk kan af og til være en større opgave. Der findes næsten et hav af forskellige håndværk, hver især med fagmænd som er utroligt dygtige og specialiserede inden for deres respektive felt. Denne udfordring kommer til syne når man står og er i tvivl om, hvorvidt man skal ringe til en blikkenslager eller en VVS’er.

En blikkenslager står klar til at hjælpe dig med taglægning, tagrender, facadearbejde i forskellige metaller og mere. Dog er der en tendens til at blande dem sammen med VVS’eren – men ser man nærmere på de to felter, ser man hurtigt, at der er en verden til forskel.

VVS indendørs, blikkenslager udendørs

Selvom de to fag ofte blandes sammen, er der stor forskel på de opgaver som en blikkenslager og en VVS’er udfører. VVS’erens arbejdsopgaver ligger i navnet:  vand, varme og sanitet. Sagt på en måde udfører VVS’eren det indendørs arbejde.

Blikkenslageren, derimod, beskæftiger sig i grove træk med det udendørs arbejde. De er hverken inde over temperaturen, vandet eller lignende inde i huset, men arbejder i stedet med de arbejdsopgaver som omkredser boligen.

Det er dog ikke fuldstændig ubegrundet at blande de to fag sammen. Blikkenslagere og VVS’ere deler 3,5 års uddannelse, og det er først derefter, at de specialiserer sig i hver sin retning.

Blikkenslageren ordner taglægning, installationer og mere

Så hvornår skal man helt præcist ringe til en blikkenslager?

Blikkenslagerens arbejdsområder ligger udendørs og indebærer:

  • Taglægning med forskellige materialer
  • Installation og reparation af tagrender
  • Installation og reparation af nedløb
  • Inddækningsopgaver, bl.a. af skorstene, skotrender, kviste, altaner og mere
  • Facadearbejde i zink og kobber

Hvis du mangler en professionel fagmand til at udført én af disse opgaver, eller et lignende stykke arbejde, så skal du kontakte din lokale blikkenslager.