Drømmer du om den store campingferie i din egen campingvogn, men er du i tvivl om, hvilken model du skal vælge? I dette indlæg giver vi et overblik over et par af de populære mærker i Danmark, og vi giver gode råd til, hvad du skal vælge.
Fordele ved campingferie
Campingferie giver en enormt stor frihed, hvor du og din familie kan tage ud i det blå, nyde det danske eller udenlandske natur- og campingliv og komme hinanden godt ved. Det fede ved at have en campingvogn er, at du har friheden fra campingferien uden at skulle have komforten – eller manglen herpå – ved at skulle sove i telt. Med jeres egen campingvogn kan I indrette jeres helt eget sommerhjem og være sikker på, at I har alt, I skal have.
Typer af campingvogne
Der findes en række forskellige mærker af campingvogne at vælge imellem, så der findes et stort udvalg, når det kommer til både størrelse og indretning af campingvognen. I Danmark er Knaus og Adria to af de mest populære mærker inden for campingvogne, hvor en Adria campingvogn særligt foretrækkes.
Adrias campingvogn har i mange år været den mest solgte caravan i Danmark og tilbyder en række serier med forskellige modeller, der både henvender sig til børnefamilien, de, der vil køre langt, ægteparret, vintercampisterne og mange flere.
Hvordan vælger man den rigtige campingvogn?
Valget af en campingvogn vil i sidste ende være en kombination af pris og kvalitet, altså en god vurdering af, hvad man får for pengene. Her ligger Adrias mange modeller fornuftigt i begge parametre, hvilket måske er én af årsagerne til, at det er danskernes foretrukne campingvognsmærke.