Det er selvfølgelig meget svært at vurdere, hvorvidt det bedst kan betale sig at købe nye hårde hvidevarer, eller om du skal have lavet service på den. Begge dele er nødvendige til tider, men konsekvenser bag begge typer er meget forskellige. Når vi snakker om at købe nye hvidevarer, så er der mange fordele for dig som forbruger: Du får en mere effektiv maskine, som måske har et bedre energimærke. På den måde sparer du penge på elregningen, som kan bruges på andre fornøjelser. Til gengæld er der den ulempe, at produktionen af nye maskiner oftest er hårde for miljøet. Nye råstoffer skal udvindes, og nye materialer skal anvendes. Hvis du er meget fokuseret på at bidrage til en grønnere verden, gør du det ikke bedre ved at investere i en helt ny maskine.
Så er der mulighed for service eller reparation af hvidevarer. Denne type arbejde er godt for det lokale økonomiske system. Mange mindre forhandlere af hårde hvidevarer har brug for, at folk kontakter dem for service, da de er certificerede arbejdere. Det giver flere penge på bundlinjen at opretholde dem i arbejde. Samtidig er det også meget bedre for miljøet. Hvis kun enkelte dele erstattes, vil det være mindre skadeligt for miljøet, og mange hårde hvidevarer kan faktisk anvendes i længere tid end forventet. Hvor det ikke længere kan betale sig at reparere på maskinen er, når udgifterne er for høje, skaderne for voldsomme eller de nødvendige dele er utilgængelige. Hurtigt falder hårde hvidevarer i værdi, så der er også en grænse for, hvor meget det kan betale sig at udføre service. Igen er det en balancegang, og det er derfor også vigtigt at overveje alle faktorerne for at finde frem til den ideelle løsning: Skal den repareres, så der kommer mindre spild, eller er der behov for nye maskiner? Vi kan ikke svare på det, men vi kan vise dig de to sider, du skal overveje.