Kategorier
Uncategorized

Hvordan sætter man tapet op?

Tapetsering – gør det selv

Tapet har fået en revanche i de danske hjem, da flere og flere kaster sig ud i at eksperimentere med seje mønstrede tapeter som en del af indretningen. Hvis det enten er første gang, du skal tapetsere, eller du blot skal støve de gamle færdigheder af, kan du med fordel læse med her. Der er nemlig mange forskellige ting, du skal have for øje både inden, og når du tapetserer.

Huskeliste til inden du sætter tapet op

  • Mål væggen eller væggene, der skal tapetseres, så du ved hvor meget tapet, du skal bruge.
  • Slib og spartel ujævnheder og huller i den væg, som skal tapetseres – fjern også løstsiddende tapet, hvis væggen i forvejen er tapetseret.
  • Rens eventuelt væggene med grundrens efterfulgt af vand for at sikre, at væggene er helt rene, og tapetet kan holde ved. 
  • Overvej også gerne inden, om det tapet, du har valgt faktisk passer ind i indretningen – det ville være ærgerligt at skulle gøre det om igen.

Guide til opsætning af tapet

  1. Smør tapetklister eller lim på hele det område af væggen, der skal tapetseret. Du skal påføre et tykt lag, men ikke sådan at væggen svømmer i tapetklister.
  2. Sæt den første tapetbane op mod loftets kant. Børst tapetet fast med en blød tapetbørste fra midten ud mod kanterne for at undgå luftbobler.
  3. Sæt næste bane op på fuldkommen samme måde. Husk at få banerne til at ligge helt op af hinanden uden at overlappe hinanden.
  4. Når hele væggen er tapetseret, kan du skære kanter til med en hobby kniv. Fjern eventuelt også rester af lim med en fugtig klud.

Få hjælp til tapetseringen

Hvis du er i den situation, at du har taget munden for fuld eller gabt over for meget, kan du altid kontakte en professionel maler, der kan være din redningsmand og hjælpe dig med at fuldføre tapet-projektet – om det er tapetsering af væg, loft eller noget helt tredje.