Kategorier
Uncategorized

Behandling af yverbetændelse

Yverbetændelse er en lidelse, som kan ramme en lang række forskellige dyrearter. Det er især hos heste, køer og grise, at problemet er almenkendt. Som ordet indikerer, opstår der en infektion i dyrets yver. Der skabes således en betændelsestilstand i selve mælkekirtlen, hvilket er uhyre smertefuldt.

Hvorfor opstår yverbetændelse?

Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor yverbetændelse finder sted. Nogle gange sker infektionen i forbindelse med, at hunnen fravænnes at give die til sine unger. Men den kan også forekomme, mens der gives die, hvis ungen eksempelvis er syg. Betændelsen kan dog også opstå ud af det blå uden nogen tydelig årsag.

Yverbetændelsen opdages ofte, fordi dyret har feber og nedsat appetit. Der vil også ofte være en ændring i mælken. Yveret vil så udskille en væske, som er mere gennemsigtig, end mælken normalt er.

Hvordan behandles yverbetændelse?

Hvis du bemærker nogle af de ovennævnte symptomer hos din hoppe, kvie eller so, er det vigtigt, at du tilkalder en dyrlæge. Dyrlægen vil hurtigt kunne fastslå problemet og give den rette medicin, så dyret hurtigt bliver raskt igen. Behandlingen vil typisk være antibiotika i kombination med smertestillende medicin. Den smertestillende medicin er udelukkende symptombehandling.