Kategorier
Uncategorized

Firmajulegaver, hvor meget?

Når chefen er i gavehumør

Når julen nærmer sig, vil man som arbejdsgiver gerne belønne det hårde arbejde, som er blevet udført i firmaet. Det kan dog føles lidt som en jungle, når man skal finde ud af, hvor meget regnskab der skal føres, når man kommer i gavehumør.

SKAT og firmagaver

Når det kommer til at beskatte firmagaverne, er 1.200 det magiske tal. Du må nemlig som arbejdsgiver give skattefrie gaver for 1.200 kr. i alt i løbet af året. Det vil altså sige, at det er først når det samlede beløb overstiger de 1.200 kr., at medarbejderen vil skulle betale skat af sine firmagaver.

Men hvad så med firmajulegaver?

Når det kommer til firmajulegaver til ansatte skal man holde tungen lige i munden. Julegaven tæller selvfølgelig med i de 1.200 kr., men hvis firmajulegaven ikke overstiger 900 kr. i værdi, så skal medarbejderen slet ikke betale skat af den – heller ikke hvis det samlede beløb overstiger 1.200 kr. Overstiger julegaven de 900 kr., vil den skulle beskattes som alle andre firmagaver, medmindre det samlede beløb ikke overstiger 1.200 kr.

Hvis du som arbejdsgiver dermed giver for f.eks. 1.500 kr. i løbet af et år, hvoraf julegaven udgør 850 kr., vil medarbejderen skulle betale skat af det overskydende beløb, men ikke af firmajulegaven. Julen er i sandhed en særlig tid.