Det bunder først og fremmest i tradition
Nu om dage virker det måske besynderligt, at tandlægebesøg ikke bliver behandlet som andre sygdomsforbundne behandlinger, men i gamle dage blev tandproblemer faktisk slet ikke set som en sygdom overhovedet. Selv når man bevæger sig op igennem 1900-tallet, er det ofte kun en andel af tandproblemer, som man fik statstilskud til. Først i 80’erne ramte man et punkt, hvor danskerne “kun” betalte 55 % af tandlægeregningen selv – et tal, der siden da er steget til over 80 %, grundet flere omkostninger og mindre statstilskud.
De unge skal også få tjekket deres tænder
At det ikke er gratis at gå til tandlægen efter man er fyldt 18 år kan bl.a. ses hos den yngre del af den voksne befolkning. Fra 2015 til 2017 var 45 % af unge i alderen 18-25 år ikke at finde hos de danske tandlæger, og økonomien står som hovedansvarlig for disse tal. Derfor foreslår tandlægeforeningen, at der bør indføres gratis tandpleje indtil man er 24 år, så fundamentet til livslang tandsundhed kan lægges fra starten af. Det vil resultere i, at de regelmæssige tandlægebesøg, som man modtager indtil man bliver 18, vil kunne fortsætte i yderligere 6 år – hvor man også vil være tættere på en økonomi, som gør tandlægebesøg finansierbare.
Politisk uenighed
Diskussionen om, hvorvidt besøg hos tandlægerne burde være gratis, er også at finde i den politiske verden. Fra nogle sider bliver gratis tandlægebesøg set som det næste logiske skridt, mens andre mener, at den sundhedsmæssige prioritering bør lægge et andet sted. Fokusset bliver også lagt på de historiske årsager, og der bliver peget på de større økonomiske sammenhænge, som spiller ind – bl.a. den finansiering, som sundhedssektoren modtager. Om – og hvis ja, hvornår – vi ender med statsfinansierede tandlæger er altså endnu uklart.