At blive konfirmeret er en stor begivenhed for mange unge mennesker i Danmark. Det markerer indtrædelsen i de voksnes rækker og bliver fejret med en stor fest for alle konfirmandens venner og familie foruden den formelle ceremoni i kirken selvfølgelig. Det der vægter højest for mange piger, der skal konfirmeres, er helt bestemt konfirmationskjolen. Men det kan være svært at finde ud af, hvilken kjole der er den helt rigtige. Kjolen der både afspejler de største trends, får konfirmanden til at stråle samtidig med at den er behagelig at have på. Derfor har vi i dette blogindlæg samlet de tre største konfirmationskjole trends i 2021, som kan hjælpe den vordende konfirmand på vej til at vælge den helt rigtige konfirmationskjole.
Boheme-looket symboliserer idyl
En konfirmationskjole, der afspejler boheme-looket, har referencer til især landlig idyl. Men overordnet set er boheme-looket meget afslappet, hvilket kommer til udtryk ved brug af lag-på-lag, flæser og broderede blonder. Boheme forbindes også med romantik og rene linjer. Derfor er boheme-looket også nemt at udtrykke i en konfirmationskjole, der oftest er ren hvid eller cremehvid farve og meget simple i sit udtryk.
Volumenkjoler til konfirmanden
I den modsatte afdeling af boheme-looket findes volumenkjoler, hvor der er fuldt skrald på store ærmer og fylde i kjolen. En konfirmationskjole med volumen er meget behagelig at have på, da kjolen ikke er figursyet som så. Desuden er volumen med til at skabe blikfang på detaljer på bl.a. ærmer, der ofte er kombineret med bånd, broderier eller flæser.
Længde på skørtet er in
I det generelle modebillede er lange kjoler eller mellemlange kjoler blevet meget in, hvilket konfirmationskjole tendensen også afspejler. De længere konfirmationskjoler bliver især prydet af flæsesektioner, der skaber både spil og blikfang i kjolen.
Tendenserne fra 2020 er fortsat i 2021
Udover de tre ovenstående tendenser ses det også, at konfirmationskjolerne der var på mode i 2020 stadig hitter i 2021. Derfor er der også gode muligheder for at finde en brugt konfirmationskjole, der stadig afspejler tidens tendenser. Og når det så er sagt, er der jo ingen, der siger, at konfirmationskjolen skal afspejle nutidens trends. Hvis man køber sin konfirmationskjole i en specialbutik, er det ofte muligt at få foretaget justeringer ved sin kjole, så den fremstår helt unik og lige efter konfirmandens ønske. Konfirmationskjole tendensen i 2021 er dog også så åben, at det er meget velset at sætte sit eget præg på looket ved enten at tilføre sneakers til looket eller en høj hæl, hvis looket skal piftes ekstra op.