Kategorier
Uncategorized

Hold ferie når det passer dig

Drømmer du også om at kunne holde ferie, når det passer dig, og hvor det passer dig? Pak campingvognen og smid børnene i bilen og på få timer er du klar til at køre afsted på ferie eller blot en forlænget weekendtur. Det bliver ikke meget nemmere end at spænde en campingvogn bag bilen og bare køre afsted tværs gennem Europa eller til nærmeste danske kyst. Hvis du ønsker de samme muligheder for at holde ferie, som det passer dig, så kan det være, at du skal overveje at investere i et sommerhus på hjul.

Kør ud i det blå med din campingvogn bagpå

Der findes mange forskellige typer af campingvogne, og der findes også mange forskellige måder at anvende sin campingvogn på. Groft sagt kan man vel inddele campingvognsejere i to lejre; dem der kører til en ny lokation hver sommer og måske flere forskellige steder samme sommer, og så dem der bruger deres campingvogn som et sommerhus, hvor de har en fastliggerplads på en bestemt campingplads. Mulighederne er mange med en campingvogn, og du kan bruge din campingvogn til nøjagtigt det, du ønsker.

Brugt campingvogn eller ny campingvogn?

Det vigtigste at have for øje, når du køber en campingvogn, er at vognen passer til dine behov. Har du behov for køjesenge, eller har du bestemte krav til køkkenet? Du bør også altid overveje, om du ønsker at købe en helt splinterny campingvogn, eller om en brugt campingvogn lige såvel kan leve op til din behov. Det er åbenlyst, at der vil være en god besparelse at hente, hvis du køber en brugt campingvogn. I den forbindelse bør du dog lige overveje, om du ønsker at køre lange ture, eller du vil holde dig inden for Danmarks grænser. Du bør nemlig investere i en vogn, som kan leve op til alle dine ønsker og behov, så undersøg markedet for udvalget af campingvogne, inden du investerer.